lørdag den 20. november 2010

Årets første julemarked


Så blev det tid til årets første julemarked. Vi tog en tur til Gisselfeld Kloster ved Haslev sammen med vores dejlige veninde Kirsten. Julemarkedet har åben både denne og næste weekend, men vi valgte i dag og det var et godt valg. Vi har været der før for nogle år siden og dengang var der mange flere mennesker, denne gang var det helt overkommeligt.
Der er hyggeligt med en masse små boder med mange dejlige ting, masser af julepynt og gaveideer. Hjemmelavet nisser, bolsjer, huer og cremer. Private og firmaer. Svenske peberkager, bornholmsk sennep og franske specialiteter. Blomsterkranse, lys og besøg i Gisselfelds eget Orangeri.
Der var også mulighed for rundvisning på slottet, men billetterne var blevet revet væk. I lang tid har det nemligt ikke været muligt at se slottet indvendigt, så der var stor interesse.

På billedet er det en levende sommerfugl der kan ses som en lille sort prik til venstre midt.


Der var en bod der havde en masse gode tilbud til superpriser med et mærke der hedder The Moood. De massive bloklys, godt tunge og beklædt med bladguld, kostede kun 65,- kr. Jeg tror ikke jeg kan nænne at tænde dem. De små skåle til fyrfad kostede 10,- kr stykket og var del af en hel serie med skåle og vaser. Super som en lille værtindegave. Æskerne med røgelse og aromasticks kostede henholdsvis 40,- og 50,- kr. Æskerne i sigselv er skønne og penge værd.


Lige dette er måske ikke det mest julet, men vi fik også købt 12 supersøde amerikanske retro julekort med glimmer i en lille metalæske. Og Emma fik fortalt julemanden hvad hun ønskede sig til jul.

tirsdag den 16. november 2010

Storkøb


Idag var vi forbi en butik der bare har alt hvad et kreahjerte kan begære. HUSFLID på Blegdamsvej Østerbro http://www.husflid-kbh.dk/ . Et besøg værd. De har retro stoffer, flotte papirer, retro perler, æsker, maling, glimmer og de flotteste indisk-inspireret bånd i guld, pink og glimmer, som jeg bare gerne ville have noget af, men jeg skal lige finde ud af til hvad.
Vi købte -blandt en masse andet- en "Pompom marker", en lidt nemmere måde at lave pompoms på. Så vi er straks gået igang med en produktion, der måske skal bruges til noget julepynt.



lørdag den 13. november 2010

Bare det snart var december

Jeg har lige hentet MIN julekalender. Det er en byg-selv kalender lavet af Shane Brox. Jeg elsker Shanes univers, så det var en selvfølge at kalenderen skulle ind i huset. At den så også støtter Red Barnet og udsatte børn er jo bare et ekstra plus.
Emma har lige siddet og læst den medfølgende seddel højt for mig, mens hun grinte: "..Måske har du lyst til at bygge det (jule-nisse-landskab) sammen med dine forældre, dine søskende, din bedste ven eller din hund....". Hun mener ikke det kun kan være min kalender, den er jo lavet til børn.... Nåh ja, men hun har allerede 4 kalendere og får yderlig ihverthifald 2 mere. Men vi deles jo nok om den alligevel.
Jeg kan næsten ikke vente på at åbne de 24 små brune poser, bliver helt barn igen, hvor der skal vil mærkes på poserne. Men så må jeg nøjes med at finde ud af hvordan og hvor alle poserne skal være/hænges/udstilles (og så kommer man jo til at mærke på poserne hæhæ).

torsdag den 11. november 2010

Efterårssnot

Æv, så blev jeg syg. Alt gør ondt, næsen løber og feber, det føles som man er i en bobbel. Og så bliver mit kære barn også syg. Hun skulle jo pleje mig.... :-) Nu ligger vi begge her i sengen og slås om lommetørklæderne samt hvilken fjersynskanal vi skal se.
Jeg håber jeg er blevet rask til lørdag, der skal vi først til forældre og spise forsinket Mortensaftensand. Min kære bror med kærste kommer en tur herovre fra Sverige. Og bagefter skal jeg til koncert med minder fra dengang jeg var "ung"-  Østkyst Hustlers, MC Einar og Humleridderne, det vil jeg ikke gå glip af.

tirsdag den 2. november 2010

Ævbæv

Her starter man sin blog op og så går kameraet i udu'.
Ævbæv hvor er det surt ikke at kunne lægge fotos på.
Nåh men - det betyder at billeder må komme senere (øvøvøv) og så ved jeg hvad jeg ønsker mig til jul....

Min datter er ellers også igang med at planlægge julegaver til hele familien.
Der er lavet lang liste i klubbens hobbyrum og herhjemme står den på syning af uglepuder (vi skal lige have købt mere stof, det kan man aldrig få nok af).
Julen kommer jo også lige om lidt, har set den første butik med granudsmykning....