Udover at samle på bambier, har jeg også en svaghed for skeletter / dødningehoveder. Samler især på Calaveras, der er skeletfigurer af ler med tilknytning til De dødes dag (El Dia de los Muertos). Figurerne forestiller ofte hverdagssituationer; brudepar, konen der handler, frisørsalonen, familiebilledet hvor selv hunden er skelet eller luderen med lårkort kjole og smøg....
De dødes dag bliver fejret, især i sydamerikanske lande som Mexico og Guatemala, den 1 og 2 november hvor man mindes/æres de døde.
I stedet for at dyrke frygten for døden, er de dødes dag blevet til en festdag, hvor livets fortsættelse i døden fejres, blandt andet med farverige papirbanners i gaderne, overdådigt udsmykkede kranier og sukkerkranier. Familierne rengør og pynter deres gravsteder samt hjemme bliver der lavet farverige altere med billeder af de afdøde. Dagen afsluttes med familiefestmiddage enten hjemme eller på kirkegårdene.
Jeg har en ide om engang selv at prøve at lave nogle figurer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar