tirsdag den 14. december 2010

Åhhhhh hvor var det koldt

Vi var i Tivoli i søndags og det var koldt, mine fingre blev følsesløse, selv med vanter på. Var nok taget hjem igen (let nok når man nu har årskort) hvis det ikke var fordi vi først skulle i teatret og se Eventyrsteatrets juleforestilling "High Jul Musical" og bagefter mødes med vores dejlige veninder + lillebror fra Vesterbro. Vores årlige juletradition, det er nemlig sidste gang vi ses inden jul og nytårsfester, så bytter vi også lige gaver.
Der var isskulptører igang foran Pantomineteatret. Havde tidligere på dagen lavet disse søde trolde, var igang med bambi første gang vi gik forbi og der kom også fisk til. Baggrunden var så smuk, Pantomimeteatrets påfugletæppe var vinterklædt i flotte farver og om aften med lysende "diamanter". En snedronning værdig.

Da vi kom ud fra Glassalen, sad Tivolis påfugle oppe over døren og nød solen. Det er ikke så tit vi ser dem når vi derinde, selvom vi snart ved hvor det er godt at kigge. Sidst vi var derinde så vi hunnen med to unger, så jeg gætter på dette er han, hun og unge.













De har også nok den største miselten jeg har set eller det vil sige de har et helt træ fyldt med kæmpestore miseltener.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar